Sødkirsebær er en af de mest velsmagende frugter vi kan dyrke herhjemme. Kirsebær skal plukkes med stilk, hvis de ikke skal spises med det samme, så holder de sig længere. Og så indeholder kirsebær kun 280 kJ/100 g. Frugten er stor, bred, hjerteformet og mørkerød. Det røde kød er fast med moderat saft indhold og en sødlig, aromatisk smag. Lapins er en særdeles fin spisefrugt med ringe tilbøjelighed til revnedannelse. Udvalgt på forsøgsstationen Summerland i British Columbia i Canada. Krydsning mellem Van og Stella fra 1965. Meget frugtbar.